Træningskurser

cut-e tilbyder omfattende træning i alle vores produkter og relaterede HR områder. Træningskurserne kan afholdes hos cut-e eller efter aftale hos jer. Vores programmer kan skræddersys efter jeres organisations behov og udfordringer.

Hos cut-e vil vi gerne gøre det nemt at anvende vores online test, som er designet til at være brugervenlige og klar til brug. Testresultaterne er præcise, klare og nemme at tolke på.

Ikke desto mindre bliver vi ofte bedt om at rådgive om mere avanceret testanvendelse, hvordan vores produkter er sammenlignet med andre produkter på markedet (cut-e tilbyder konverteringskurser) eller rådgivning om den proces, hvori produkterne anvendes f.eks. en 360 graders tilbagemeldingsproces eller en screenings- og udvælgelsesproces. Vi afholder regelmæssigt åbne kurser og specifikke virksomhedskurser, der går fra produktbruger træning og interview træning til vejledning i HR processer.

"This is exactly what we expect from a service provider!"Lydwina von der Grün,
Sparkasse Nürnberg

Certificeringskursus: Personlighed, evne- og færdighedstest

Certificeringskursus i personlighedstestene ​shapes, motivationstesten ​views, kompetenceprofilen ​snap-it ​samt ​scales - cut-e’s batteri af​ evne- og færdighedstest.

På kurset får du mulighed for at tolke på resultater og øve dig på feedback samtalen, så du er i stand til selvstændigt at kunne anvende cut-e’s testværktøjer i dit HR- og rekrutteringsarbejde. Kursuslængde: 2 kursusdage + 1 autorisationsdag

  • Hvordan identificerer jeg de egenskaber, der er brug for for at få succes på jobbet?
  • Hvordan kan jeg bruge online testvurderinger til at tage kvalificerede beslutninger?
  • Personlighedsspørgeskemaer og færdighedstests og hvordan de virker.
  • Hvilke kvalitetskriterier er vigtige, når der vælges testværktøjer?
  • Hvordan giver jeg tilbagemelding på resultaterne?

Vores erfarne rådgivere fører dig gennem disse spørgsmål med konkrete eksempler. Før kurset gennemfører du både personligheds-, evne- og færdighedstests.

 

Hvem bør deltage
Dette kursus er for dig, som anvender online test til rekruttering og udvikling.

Træningskursus: kompetencebaseret interview

Kompetencebaserede, strukturerede interview er den mest effektive og objektive måde at interviewe på. Og kan med fordel bruges af HR-professionelle samt ledere, som er involveret i forhold til at udvælge og udvikle deres medarbejdere.

Fokusområder 

  • Hvad er kompetencer, og hvilken værdi tilfører de til interviewet?  
  • Hvordan sammenligner og evaluerer jeg interview-data objektivt?
  •  Hvordan sikrer jeg, at rekrutteringen er på linje med organisationens kompetencer?

Vigtigste læringspunkter

  • Du forbedrer dine allerede eksisterende interview færdigheder
  • Du øver dine færdigheder på "rigtige" kandidater
  • Du forbedrer din succesrate ved ansættelse af nye medarbejdere og ledere
  • Du øger kvaliteten i dine udviklingssamtaler

Hvem bør deltage
Vores erfarne konsulenter leverer et teoretisk grundlag kombineret med praktisk anvendelse af kompetencebaserede interviews til at hjælpe dig med ovenstående spørgsmål. Kurset er velegnet til HR-professionelle og ledere, der gerne vil forbedre sine interview færdigheder, og som i højere grad vil anvende organisationens kompetencer til udvælgelse og udvikling af de rette medarbejdere.

Træningskursus: 360 graders værktøj

Specifik indføring i anvendelsen af 360-graders værktøj og anvendelse i en udviklingssammenhæng. En 360-graders vurdering indebærer, at der indsamles information om en kandidat fra en række bedømmere. Evalueringen kan for eksempel inkludere information fra leder-, side- og underordnede udover kandidaten selv. På kurset vil deltagerne lærer at anvende 360 graders testværktøjet, og der vil bl.a. blive fokuseret på følgende områder:

  • Anvendelse og formål med 360 graders tilbagemelding
  • Vigtigste "dos og don'ts" ved opsætning af en 360 graders tilbagemeldingsproces
  • Facilitering af tilbagemeldingsproces og coaching omkring kandidatens udviklingsområder
  • Valg af kompetencer, der skal bruges i en 360 graders tilbagemeldingsproces
  • Hvordan man bedst opsætter 360 graders vurderingen for at få differentierede resultater
  • Hvordan man bedst kører processen for at få maksimal deltagelse og engagement

Vi har masser af erfaring i at leverer skræddersyede 360 graders tilbagemeldingsprocesser i samarbejde med vores kunder.

cut-e produktfinder

Søg blandt mere end 40 forskellige online testværktøjer og find den test eller spørgeskema som du har brug for.
Søg efter
Emne
Kontakt os

Ring til os på +45 78 70 10 03

eller kontakt os her

Tilmeld dig talentNews